Rækkens nummer 1 venter søndag

Søndag skal vi en tur til Horsens, hvor der venter en svær udfordring.

Efter sejr i sidste weekend og sejr tirsdag i Santander Cuppens 5 runde, så er vi klar til årets største udfordring på udebane, når vi søndag drager mod syd og skal møde Horsens.

Vi glæder os til kampen, ja vi glæder os altid til at spille kampe, og i en kamp som denne skal der bare gives maksimal gas og det er vi klar til.

“Der venter noget af en mundfuld søndag eftermiddag i Forum Horsens. Rækkens ubestridte tophold og snarligt ligahold byder indenfor, og vi skal spille på et ualmindeligt højt niveau for at have chancen i sådan et opgør. Vi går dog ind til kampen med oprejst pande og enormt gåpåmod, og så må se om vores fight og evner rækker til point” Siger Cheftræner Kent Ballegaard