Rækkens nummer 1 kommer på besøg

Tirsdag aften går det løs på hjemmebane mod Horsens Elite som lige nu indtager 1. pladsen i rækken.

Horsens har op til denne sæsonen løftet økonomien til store højder, netop for at jagte drømmen om en plads i Ligaen den kommende sæson. Det ser ud til at satsningen giver pote, og de har ligeledes været dygtige til at tiltrække dygtige spillere. Vi vil ikke fremhæve nogen frem for en anden, for Horsens er besat af 2 dygtige spillere på alle pladser så uanset hvem der spiller så er det et godt hold.

Vi ser frem til at prøve kræfter med Horsens, vi er klar til at give den maksimal gas, og forhåbentlig drille gæsterne lidt. Pigerne har trænet godt i den sidste tid, og ser ligesom os i klubben, frem til endelig at skal i kampe igen. Det er dette års sidste kamp, da de kommende 2 kampe er flyttet til januar, grundet Landsholds udtagelse hos vores spillere.

Det er denne sæsons første hjemmekamp i Arena Nord, og vi glæder os til at spille der igen, vi håber selvfølgelig der er en masse der har savnet os og har lyst til at komme og bakke os op.

Der er kampstart kl. 20.00