Nyt fra klubben

Bestyrelsen i Vendsyssel Håndbold har i dag modtaget en opsigelse fra direktør Jan Hansen.

Jan Hansen har været i drivkraften i klubben i efterhånden 9 år, så det er klart, at det er et stort videnstab for klubben. Lige nu har vi fuld fokus på vores første kamp mod Nykøbing Falster i Bambusa Kvindeligaen onsdag i Drinx Arena.
Der er mange løse ender og vi er blandt andet ved at opgradere lyset i hallen for at kunne leve op til ligakravene. I kulissen arbejder vi på sigt med at finde en ny direktør, men det skal være den rigtige person med det dna, som passer ind i klubben og vores værdier.
Lige her og nu er bestyrelsen trukket i arbejdstøjet og vil sammen med vores partnerkoordinator Søren Homann gøre klubben klar til ligastart på onsdag.
Bestyrelsen takker Jan Hansen for hans store indsats i klubben, og vi ønsker ham god vind fremover.
Jan Hansen udtaler:
– Jeg har valgt at opsige mit job i Vendsyssel Håndbold, da jeg har brug for at slippe tøjlerne for mit helbreds skyld. Den sidste uge med sygemelding har budt på søvnlæse nætter og mange spekulationer om de opgaver, jeg føler, jeg burde have løst. Så sygemeldingen gør mig ikke mere rask, og derfor har jeg brug for at frigøre mig 100 procent, så jeg kan have fokus på min familie og mig selv.
På Vendsyssel Håndbold bestyrelsens vegne
Formand
Christian Carlsen

28560716