FORT DRINX bag ny storsejr

En næsten udsolgt DRINX Arena skabte en helt fantastisk ramme omkring topkampen søndag aften imod SønderjyskE, og efter 20 minutters spilletid var taget tæt på at løfte sig. Vores piger blæste modstanderne omkuld i et stormløb som ikke er set længe, og publikum viste deres tydelige begejstring. Vi er meget ydmyge og taknemmelige overfor den helt unikke opbakning vi oplever, og vores cheftræner sender også mange tanker i den retning.

“Jeg er stolt, meget stolt af pigerne, og jeg er ovenud taknemmelig for den opbakning vi modtager i DRINX Arena. Den er uvurderlig for os, og når pigerne bare bliver ved med at levere, ja så har vi virkelig etableret en yderst uindtagelig fæstning her i det nordjyske. I søndags slog vi et af rækkens øvrige tophold, fordi vi var en klasse over, og det imponerer mig. Tak til alle fremmødte – vi ses heldigvis snart igen”, slutter en meget tilfreds Kent Ballegaard.

Vendsyssel Håndbold – SønderjyskE 24-17 (15-8)

Bejder 6
Christina 5
Sylvie 4
Henriette 3
Sletskov 3
Lisa 2
Brandenborg 1